Skåstrup

I den vestlige del af Nordfyn finder du lokalområdet Skåstrup, der blandt andet består af landsbyen af samme navn Skåstrup, samt Mejlskov og Ore.

Oplev området

Vil du gerne bo tæt på naturen og kysten, er lokalområdet Skåstrup et godt valg. 

Her bor du blandt andet lige ud til Skåstrup Strand, der er en af Nordfyns syv Blå Flag-strande. Det er en fin og bred strand, der er perfekt til en badetur, gåtur eller picnic med familien. 

Bosætter du dig i Skåstrupområdet, bliver du også en del af et stærkt lokalsamfund, der gør meget for at skabe aktivitet og gode fælleskaber. 

Er du til skønne udelivsoplevelser, finder du blandt andet en riderute, samt flere vandre- og cykelruter i området. Der er også flere shelterpladser i grønne omgivelser og helt kystnært. Se mere her.   

Skole og dagtilbud

Shelterpladsen ved Skåstrup Strand ligger i rolige omgivelser med kort afstand til havet og en dejlig badestrand med badebro og tømmerflåde i sommerperioden.

Sportspladsen ved OSG Lokalpark i Mejlskov samler folk, da du her både finder udendørs træningsfaciliteter, boldbaner og en disc-golf-bane. 

I Mejlskov finder du desuden OSG Gamers - en e-sport-forening. De seneste år er der hver sommer blevet arrangeret en sommerlejr på tre dage for 65 børn og unge, der bare elsker at game. Her har de spillet, knyttet venskaber og lavet en masse sjove aktiviteter sammen.

Mere om området

Fakta om området

Antal indbyggere: ca. 600

Afstand til nærmeste kommunale dagplejer: 7-8 km 
Afstand til nærmeste vuggestue: 7 km 
Afstand til nærmeste børnehave: 7 km   
Afstand til nærmeste skole: 7-8 km
 
Afstand til motorvej: ca. 10 km
Afstand til Odense: ca. 32 km
Afstand til Trekantområdet: ca. 29 km

Afstand til nærmeste indkøbsmulighed: ca. 6 km
Afstand til kyst: Under 1 km 
Afstand til skov: Under 1 km